HÅNDLAVEDE SNEDKERMØBLER
Når vores kunder har fået bygget fx nyt køkken eller en ny garderobe, så kommer de ofte tilbage med ønsket om at vi skal levere andre håndlavede snedkermøbler, der passer til det inventar de har købt.
Da efterspørgslen på specifikke løsninger har været stor, og vi ofte bliver spurgt, om vi kan levere fx et lækkert massivt spisebord, der passer til huset eller en briks til entréen med skoskuffer, har vi besluttet at udvide vores sortiment. Kort fortalt kan du få skræddersyet dine egne håndlavede snedkermøbler, så de passer lige præcis ind i din indretning og hjem. Uanset om du efterspørger et nyt, håndlavet møbel til stuen, gangen, soveværelset, badeværelset, entréen mv., så er mulighederne mange her hos Klassiq. Vi udvælger altid det smukkeste træ, ligesom vi er meget omhyggelige med vores eventuelle udskæringer. Vi afleverer heller aldrig et møbel, som vi ikke 100% kan stå inde for – det gælder både for produktionen og den efterfølgende montering.
Inden du beslutter dig for, hvilket slags møbel du skal have lavet, skal du overveje dimensionerne, valg af træsort, placering i rummet samt om der evt. er nogle begrænsninger, som vi skal tage højde for her hos Klassiq. Da vi tilbyder et bredt udvalg af træsorter, behandlinger og materialer kan du være med til at designe og skræddersy dit nye møbel, som du vil have det. Har du nogle særlige ønsker til valg af materialer eller træsorter, så er du altid velkommen til at kontakte os for yderligere viden.
SIDDEBRIKS
Vi har gennem årene leveret mange unikke udgaver af vores siddebriks med hynde. Her er der mulighed for skuffer, eller faste hylderum til skoopbevaring, magasiner eller andet. Tophynden får vi lavet hos vores dygtige møbelpolstrere i enten læder eller et lækkert groftvævet hørstof med beslåede knapper.
En siddebriks i soveværelset eller i entréen er en skøn måde at samle rummet på. Det er et sted, hvor man kan sidde for at tage sko på, og som samtidig giver ekstra opbevaringsplads til huer og vanter, sko, magasiner eller andet som har brug for en fast plads. Der er derfor tale om et pladsbesparende, funktionelt og nyttigt møbel, som også er dekorativt uanset, hvor du vælger at placere det i husstanden. Siddebriksene leveres efter mål og i materialer, så de altid passer til inventaret i det rum, de skal stå i.
Det er helt op til dig, hvordan din nye opbevaringsløsning – i form af en snedkerbænk – skal se ud. Uanset om den skal være lille, bred, lav eller høj – så har vi løsningen. Størrelsen på snedkerbænken kan du tilpasse, så den stemmer overens med antallet af beboer, antallet af sko samt behovet for anden generel opbevaringsplads.
Du har også mulighed for at vælge en snedkerbænk med en mere lukket opbevaringsløsning. Fordelen, ved denne form for snedkerbænk, er, at sko og andet ikke samler støv, når de står fremme. Derudover kan det være en fordel for dig, som gerne vil gemme sko og andet lidt væk. Men uanset hvilken løsning du vælger, så er vores håndlavede snedkerbænke atmosfæreskabende, smukke og funktionelle.