Som det kan ses på vores hjemmeside er alt KLASSIQ-inventar håndlavet. Det vil sige at vi tilpasser de enkelte elementer individuelt, så de tilsammen udgør den helt rigtige løsning til dit hjem.
Vi starter med det rå træ, når vi skal bygge en løsning til dig. Gennem processens forskellige trin forarbejder vi det til færdige låger og rammer der på millimeter er tilpasset den løsning vi har designet.
Alle vores elementer bliver bygget på vores værksted i Fredensborg af dansk uddannede snedkere, der alle mestrer deres håndværk og kan løse de udfordringer der ligger i den sidste tilpasning og montering ude hos vores kunder. Alle udfordringer i projektet skal løses æstetisk med forståelse for mødet mellem designet og virkelighedens skæve vinkler.
Det er dét, du betaler for, når du vælger en KLASSIQ løsning, selvom det helt naturligt giver en vis leveringstid. Til gengæld har du så en tidløs løsning med uendelig lang holdbarhed – bare du passer godt på den. -Dét er bæredygtighed!