Skuffer til slips i vitrine garderobeskab
06
okt

8 idéer til walk-in closet indretning

At gå ind i sit klædeskab vil ofte føles lidt luksuriøst og specielt. På mange måder er et walk-in closet drømme garderoben, hvor der både er plads til tøj, frakker og sko. Et garderobeskab, der synes at have uendelig meget plads. Med en walk-in garderobe fjernes opbevaring desuden fra soveværelset, så denne kan blive mere minimalistisk og afslappende at opholde sig i.

Hos Klassiq har vi designet walk-in closets og indbyggede garderobeskabe til boliger og lejligheder i København, Charlottenlund, Klitmøller, Rørvig og mange andre byer overalt i Danmark. I samarbejde med kunden skræddersyer vi walk-in garderober, så de passer til både boligen og behovet. Dette har givet os en bred palette af erfaringer med walk-in closet indretning. Derfor har vi samlet vores bedste tips og tricks til indretning af dit eget walk-in klædeskab.

Indbygget skab under skråvæg

#1 Lav et walk-in closet med en skillevæg

De færreste af os har et ekstra lokale ved siden af soveværelset, som kan bruges til at lave et walk-in closet. Hvis du vil bygge et walk-in closet, så er en skillevæg derfor din nye ven. Med en simpel skillevæg kan du inddele dit soveværelse i to områder: ét til sengen og ét til dit nye walk-in closet. Soveværelset vil naturligvis blive lidt mindre, men ved at fjerne opbevaring, herunder tøj, fra soveværelset vil det ofte føles mere afslappende at være i. Man kan derfor sagtens få drømme garderoben uden at have et ekstra lokale.

#2 Indretning af skabene i walk-in garderoben

Walk-in closets kan indrettes på flere forskellige måder, afhængig af lokalets form og størrelse. Til smalle aflange rum vil en L-formet indretning med skabe på den korte og den ene af de lange vægge være oplagt. Hvis lokalet er stort kan der sagtens være skabe på alle tre vægge, så man opnår en u-formet indretning. Hvis der derimod ikke er behov for skabe på alle tre vægge, så kan man indrette sit walk-in closet med parallelle skabe, hvor skabene står overfor hinanden på to vægge.

Indretningen af et walk-in closet:

  • U-formet walk in closet med skabe på tre vægge.
  • L-formet walk-in closet med skabe på to vægge.
  • Parallelt walk-in closet med vægge overfor hinanden på to vægge.

#3 Skræddersy din walk-in closet efter dit behov

Der findes en lang række forskellige garderobeløsninger, der egner sig til forskellige typer tøj. Hos Klassiq har vi eksempelvis designet skuffer til slips, ophængningsmuligheder for bukser og særlige hylder til sko, som du kan se eksempler på nedenfor. Ved design og indretning af et walk-in closet er det en god idé at gennemgå sine ting, så man får et overblik over de forskellige typer hylder, knagerækker og skuffer, som man har behov for. Derved kan du sikre sig, at walk-in garderoben passer perfekt til dit behov.

#4 Walk-in garderobe med glaslåger

Der er stor variation i design af garderobeskabe. Netop valget af garderobeskabets design vil have en stor indflydelse på dit walk-in closets udtryk. Et vigtigt valg er hvilken typer låger, du ønsker. Mange garderobeskabe designes med såkaldte lukkede låger, men man kan også få designet garderobeskabe med glaslåger. Med glaslåger vil garderoben minde om et fint vitrineskab, der i stedet for fint porcelænsstel, smukt viser tøjet frem.

Nedenfor ses et eksempel på et garderobeskab med glaslåger, som er håndlavet af Klassiq i vores værksted i Fredensborg. Med denne type garderobeskabe er det især vigtigt, at tøjet hænger pænt i skabet. Hvis ikke dette er tilfældet, vil dit walk-in closet se rodet ud.

Vitrine garderobeskab fyldt med tøj

#5 Walk-in closet med indbygget lys

Der skal selvfølgelig være god belysning i et walk-in closet, så man kan se tøjet ordentligt. Walk-in closets har sjældent glæde af naturligt dagslys fra vinduer og derfor er belysning meget vigtigt at tænke over. Udover almindelige loftlamper kan man vælge garderobeskabe med indbyggede lys, så det bliver endnu nemmere at se og finde ting. På billedet nedenfor ses et eksempel på et skab, som Klassiq har designet med indbyggede lys.

#6 Walk-in garderobe med indbygget spejl

Når dagens outfit skal vælges, vil det altid være rart med et spejl. I en walk-in closet anvender man ofte alle væggene til garderobeskabe, så der er ofte ikke plads til et væghængt spejl. Walk-in closets har ofte begrænset plads, så et fritstående spejl ville ofte være i vejen. Derfor bør dit walk-in closet designes med indbygget skab. Derfor er det oplagt at vælge et garderobeskab med indbygget spejl, så selve spejlet ikke kræver mere plads. Nedenfor ses to eksempler på indbyggede garderobeskabe, som Klassiq lavede med både indbygget spejl på den indvendige og udvendige del af lågerne.

#7 De små detaljer

Det er de små ting, der gør forskellen. Et udtryk, som de fleste af os har hørt mange gange, men der er noget om snakken. I et walk-in closet kan små detaljer som skabenes håndtag eller hængsler ændre hele udtrykket i garderoben. Tilføj eksempelvis elegante guld hængsler, som disse, for at få et elegant og romantisk udtryk.

Collage af knager til indbyggede skabe og snedkerkøkkener

#8 Farven på dit walk-in closet

Alle skabene i et walk-in closet bør have samme farve for at få et ensartet og roligt udtryk. Hvide garderobeskabe er især et godt valg til et walk-in closet, fordi hvid åbner et lokale, så det virker større. Man kan dog også sagtens eksperimentere med andre farver. Hos Klassiq har vi for eksempel lavet dette fine blå garderobeskab til et børneværelse.

Pastel blåt indbygget garderobeskab til børneværelset i Charlottenlund

Design dit eget walk-in closet med Klassiq

Hos Klassiq bliver hvert garderobeskab og walk-in closet designet i tæt samarbejde med vores kunder, så designet passer perfekt til boligen og til kundens behov. Hvis du drømmer og at designe dit eget walk-in closet, så er du altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om mulighederne.

Kontakt os